Om os

Lydbrøndene på Solbjerg Plads er en af Europas mest unikke musikplatforme. Den består af 32 højttalere, som er gravet ned i brønde på pladsen. Tilsammen skaber de et helt enestående musikalsk lydlandskab, som forbipasserende kan opleve på vej til eller fra arbejde eller skole.

Pladsens mange højttalere gør det muligt at ‘male’ med lyd og bevægelse i det store rum, f.eks. ved at skabe dynamiske lydlandskaber, hvor lydene bølger rundt i mønstre på pladsen eller placerer sig som “øer” rundt på pladsen, man kan gå igennem. Lydbrøndene har ikke kun en oplevelsesværdi for Frederiksbergs borgere, men også for turister, som et kulturtilbud af mere spontan karakter: Hvad sker der mon på Solbjerg Plads i dag?

Lydbrøndelauget

Lydbrøndene varetages af Foreningen Frederiksberg Lydbrøndelaug, som har et brændende ønske om at udnytte lydbrøndenes kæmpe musikalske potentiale, løfte indholdet og sammensætningen af værker i lydbrøndene for at få synliggjort lydbrøndenes eksistens og kulturelle værdi, som et lydvaretegn for Frederiksberg, til glæde for alle. 

Mød vores team