Lyt til værker af Bjarke Mogensen og Mathias Heise fra albummet “FLUX”. Her udforsker de to musikere fælles klang og forskelligheder mellem deres instrumenter i grænselandet mellem jazz-inspireret verdensmusik og berømte klassiske komponister. I Lydbrøndene kan du høre:
Voices in the dark 5.27
Chorinho Pra Elle 4.24
Norwegian Sunset 4.28
D. 31/8 kl. 14.00 giver Mathias Heise og Bjarke Mogensen koncert ved Lydbrøndene. På programmet vil man kunne høre duoens egne kompositioner fra deres anmelderroste debutalbum Flux. Undervejs i koncerten vil de to musikere desuden spille sammen med Lydbrøndene i en symfonisk klang, hvor lys, lyd og vand smelter sammen til en sanselig helhedsoplevelse. Publikum kan se frem til en unik musikalsk rejse, hvor virtuositet og improvisation går hånd i hånd, og hvor byens rum forvandles til en levende koncertsal under åben himmel.
Livekoncert: 31/8 kl. 14.00
Spilleperiode: 1/9-11/9
Mandag, onsdag og fredag kl. 17.00
Søndag 14.00