Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Tjajkovskij: Romeo og Julie (uddrag)

2 marts @ 14:00 - 30 marts @ 14:30

Værket “Romeo og Julie” er et mesterværk i sit musikalske udtryk og en såkaldt ”Ouverture-fantasi”, et symfonisk digt, inspireret af Shakespeares udødelige Romeo og Julie.
Vi har produceret et uddrag derfra direkte til pladsens 32 højttalere, som gør det muligt at bevæge sig mellem instrumenterne på pladsen. Værket havde premiere i marts 1870, da Tjaikovskij var 29 år.

Hvis man genkender stykket, når man hører det, kan det skyldes, at man har hørt det i andre sammenhænge. Hovedtemaet i værket har været brugt i et hav af film og tv-serier, f.eks. Colombo, James Bond filmen Moonraker med Roger Moore og The Simpsons. Tjaikovskij var homoseksuel i en tid, hvor det ikke var en mulighed at dyrke, og det prægede hans personlige liv meget.

Han giftede sig som 36-årig med en kvinde, Antonina Miljukova, som accepterede, at han ikke kunne tilbyde andet end “sympati og taknemmelighed”. Alligevel fortrød han og de blev separeret efter kun 6 uger. Tjaikovskij er bl.a. særlig kendt for sine fantastiske balletter, som Nøddeknækkeren og Svanesøen, og som i Romeo og Julie-værket er de altid spækket med fantastiske sangbare melodier.

Spilleperiode: d. 2/3-30/3
Torsdag kl. 16.00
Søndag kl. 14.00

Detaljer

Start:
2 marts @ 14:00
Slut:
30 marts @ 14:30
Begivenhed Kategori:

Bemærk: Alle værker spiller i rotation 1 time med et par minutters pause imellem hver afspilning.