
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Genhør med STRØM festival 2022
1 marts @ 16:00 - 15 marts @ 17:00

Genhør et udvalg af de værker, der har spillet i Lydbrøndene under de seneste års STRØM festival. Værkerne er specialkomponeret til Lydbrøndenes 32 højtalere.
“Lolupupi Kutiku” af Sofie Birch
‘Lolupupi Kutiku’ er et land med usynlige skove af knitrende planter, fugtige melodier og kurrende blomster, der luller dig ind i en silkefed, mystisk trance. ‘Lolupupi Kutiku’ beder dig om at spørge dig selv: Hvem er du? Hvor skal du hen? Hvad findes der inden i dig, hvis du lytter efter? Værket sammenfletter naturoptagelser, synth og lydterapeutiske instrumenter fordelt på Lydbrøndenes 32 højttalere og er et eksperiment i at skabe et kontemplativt offentligt rum, der balsamerer den travle ånd og opildner til arbejdsstrejke og meditationspåbud.
“Strings” af CTM af Cæcilie Trier
Et stykke til 8 celli. Stykket er lavet som et dramatisk og spændingsladet soundtrack til til en imaginær film drama. En filmscene, hvor alle på pladsen bliver karakterer i plottet. Solbjerg Plads bliver kulissen, som forbinder menneskers veje på stedet. Ved en tilfældighed eller skæbne, blander musikken sig med de rigtige lyde som et soundtrack. Strygermusik, der ofte opleves som det truende lydbillede i offentlige elevatorer eller bagindgange til togstationer, for at forhindre folk i at blive der, forsøger dette stykke at tjene som en invitation til at være en del af det imaginære drama.
“Meta Retro Assimilation” af Schacke
‘Værket ”Meta Retro Assimilation” forsøger at udfordre og omfortolke ”Hauntology” begrebet, som i musikmæssigt sammenhæng blev defineret af Simon Reynolds og Mark Fisher. Hauntology, også nogen gange omtalt som Retrofuturism kan forstås som moderne musik der dvæler i fortidens æstetik og derved skaber en spøgelsesagtig stemning. Værket skal forstås igennem Mark Fishers tilknyttede teori om at musik er noget til et stillestående punkt hvor der ikke kan opstå nye originale genrer længere, fordi alt referere tilbage til ting fra fortiden. ”Meta Retro Assimilation” er lyden af en algoritme fra en fjern fremtid der forsøger genskabe et nummer fra 80’erne. Inspireret af hvordan nutidens algoritmer kan genskabe grove billeder eller lyde ud fra data, tager ”Meta Retro Assimilation” udgangspunkt i en fremtid der er så fjern at den transcendere vores forståelse af musikgenrer og lineære tidsforløb.
Spilleperiode: 1/3-15/3
Torsdag og fredag kl. 17.30
Lørdag kl. 16.00
Fotograf: Flemming Bo Jensen
Bemærk: Alle værker spiller i rotation 1 time med et par minutters pause imellem hver afspilning.