Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

“En Skog av Lyd” af Tine Surel Lange og Damkapellet på Klang festival

11 juni @ 17:00 - 17:30

Den dansk-norske komponist og interdisciplinære kunstner Tine Surel Langes værk “En skog av lyd” er et stedspecifikt lydværk fremført i samarbejde med det danske musikkollektiv Damkapellet og Lydbrøndene – 32 underjordiske højtalere placeret under Bent Fabricius-Bjerres plads i København. Værket er inspireret af, hvordan enkelte, spredte træer langsomt gror samme til en skov, og af, hvordan svampen mykorrhiza fungerer som et symbiotisk netværk mellem planterødder, der gør det muligt gensidigt at kommunikere, udveksle næring og advare hinanden om farer.

Lange fortæller: “Da jeg som lille for første gang var i Danmark efter indtil da kun at have set små, forvredne birketræer i Nordnorge, var det mig et under, at de enorme bøgetræer kunne gro så uendelig højt uden at vælte. I dag synes jeg fortsat, de er voldsomt imponerende.”

Værket består af en kombination af feltoptagelser lavet i danske bøgeskove og komplimenterende instrumentallyde, der smelter sammen som træerne gør det under jorden – forbundet gennem netværker, der har fungeret over millioner af år, men som med menneskeartens hærgen og ubalancerede forhold til naturen bliver mere og mere ustabile. Når træerne med det største og bredeste netværk fældes, ødelægges netværket, og vigtig kommunikation går tabt. Lydbrøndene er det ideelle sted for et sådant værk: Når Lange ser på et kort over lydbrøndene, deres placering, og hvordan de er forbundet, forestiller hun sig en skov med et netværk af ledninger, der forbinder alle højttalerne.

Spilledato: d. 11/6 kl. 17.00 under Klang festival.

Detaljer

Dato:
11 juni
Tidspunkt:
17:00 - 17:30
Begivenhed Kategori:

Bemærk: Alle værker spiller i rotation 1 time med et par minutters pause imellem hver afspilning.